Gør det personligt

Jeg elsker at være fluen på væggen

Jeg har siden starten af 1990'erne leget med Paint (som mange andre) og i slutningen af 90'erne blev Paint erstattet af det mere avancerede Paint Shop Pro, og hurtigt Photoshop. Jeg har brugt tusindvis af timer på at redigere og justere billeder fra nettet i Photoshop, og da jeg i 2007 købte mit første kamera, begyndte jeg at skabe mine egne.
Det var en ny verden som åbnede sig for mig, og ret hurtigt begyndte der at komme forespørgsler på opgaver, og selv om jeg aldrig havde overvejet at starte som ’rigtig’ fotograf, begyndte jeg – opgave for opgave – at udvikle mig. Det blev ret hurtigt til – for mig - store opgaver som bryllupper og jeg fandt ud af at det er en fantastisk oplevelse at være vidne til folks store dag.

Minder for fremtiden

Billeder til generationer

Siden jeg var med til at starte et professionelt fotostudie i 2014, har jeg udviklet mig helt utroligt som fotograf, men jeg har også samtidig mødt mange søde, sjove og spændende mennesker. For at være fotograf handler ikke bare om at tage billeder – det handler om at skabe billeder, sammen med mennesker. Alle mennesker har nemlig en historie at fortælle og alle historier er spændende hvis man giver sig tid til at lytte. Jeg føler mig enormt privilegeret over at få lov at skabe minder som generationer efter mig vil betragte og mindes familiemedlemmer eller andre de har kær.

Se mere