Fotograferne bag Lumo

  • Magien i mine fotos opstår, når jeg får etableret en stærk tillid mellem min model og mig, har fuldstændig styr på min timing og får placeret mig det helt rette sted. Det har jeg perfektioneret over en række år, og det er det du får, når du hyrer mig til at tage dine fotos.Mine kunder bliver ved med at vende tilbage, fordi den høje standard går igen, uanset om jeg laver portrætter, koncertfotos eller en af de mange andre genrer jeg passioneret dyrker. Med en baggrund i servicefagene ved jeg, at det betyder alt, at jeg møder op med et smil og godt humør, og min positive tilgang og konkurrencelyst, sikrer mig adgang til de helt rigtige skud.

    Fra mit studie i Kolding drager jeg gerne ud i hele landet, for at indfange stemninger, oplevelser og betagende bidder af virkeligheden. Opgaverne jeg udfører spænder fra kommercielle fotos og droneoptagelser til model- og privatfoto. Jeg leverer bl.a. til musikmagasinet Gaffa, websitet Poplish.dk m.fl.

    Endnu er jeg ikke stødt på en opgave, jeg ikke har kunnet løse, men jeg er altid klar på en udfordring. Sammen får vi skabt de fotos, du drømmer om.

  • Jeg har siden starten af 1990'erne leget med Paint (som mange andre) og i slutningen af 90'erne blev Paint erstattet af det mere avancerede Paint Shop Pro, og hurtigt Photoshop. Jeg har brugt tusindvis af timer på at redigere og justere billeder fra nettet i Photoshop, og da jeg i 2007 købte mit første kamera, begyndte jeg at skabe mine egne.Det var en ny verden som åbnede sig for mig, og ret hurtigt begyndte der at komme forespørgsler på opgaver, og selv om jeg aldrig havde overvejet at starte som ’rigtig’ fotograf, begyndte jeg – opgave for opgave – at udvikle mig. Det blev ret hurtigt til – for mig - store opgaver som bryllupper og jeg fandt ud af at det er en fantastisk oplevelse at være vidne til folks store dag.

    Siden jeg var med til at starte et professionelt fotostudie i 2014, har jeg udviklet mig helt utroligt som fotograf, men jeg har også samtidig mødt mange søde, sjove og spændende mennesker. For at være fotograf handler ikke bare om at tage billeder – det handler om at skabe billeder, sammen med mennesker. Alle mennesker har nemlig en historie at fortælle og alle historier er spændende hvis man giver sig tid til at lytte. Jeg føler mig enormt privilegeret over at få lov at skabe minder som generationer efter mig vil betragte og mindes familiemedlemmer eller andre de har kær.